Nanna og jeg sad i dag og holdt opsyn med en klasse, der var til eksamen i engelsk. Udover at det var umuligt at holde øje med om folk snød, når de sad klods op af hinanden på de små bænke, så blev testen pludseligt afbrudt af den utroligt høje viceinspektør og den temmelig lave "principal master", som havde en bunke papirer og en afkrydsningblok i hånden. Viceinspektøren kommer hen til os og forklarer, hvad der nu skal ske: "Vi lige råber de elever op, hvis forældre ikke har betalt deres skolepenge.", sagde han, og begyndte at sende en håndfuld elever væk fra klasseværelset og eksamen. "På den måde kan vi lære forældrene, at de skal huske at betale, så deres børn kan gå i skole."
...
Nej, uddannelse og skolegang er bestemt ikke en selvfølge, og hvor får man dog ondt at de elever, som rent faktisk har lyst til at gå i skole, men måske kommer fra familier, hvor det bare er svært at få råd til. Det går pludseligt op for en, hvor fantastisk en mulighed vi har i Danmark for gratis at kunne få en uddannelse. Gratis! Vi har på et tidspunkt prøvet at forklare nogle unge fra kirken, at staten i Danmark rent faktisk giver os penge, når vi vælger at tage en uddannelse (SU). Sommetider ser vores afrikanske venner meget forundrede ud - for hvordan kan staten bare sådan gøre det? Der skal man så bevæge sig ud i en lidt længere samfundsfaglig beskrivelse af den danske velfærdsmodel og samfundsopbygning, og så langt er vi ikke lige kommet i vores snak endnu. Men helt sikkert er det, at det er meget langt væk fra den måde det fungerer her!
Så imens vi unge studerende kan sidde i Danmark og være trætte af, at vi ikke får nok i SU, så sidder der helt sikkert en dreng eller pige i Cameroun, på en sivmåtte uden for sine forældres hus, hvis største ønske er at få en uddannelse - men mor og far har bare ikke betalt...
Blandede billeder:
| Endnu en sød baby fra Afrika - her er det Ezais yngste søn, der forsøger at finde ud af, hvordan en cykel fungerer. |
| Et af verdens eneste vandfald, der går direkte ud i havet! |
| Te-plantage ved Kribi. Super flot sted! |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar