| Her ligger Cameroun |
I de næste fem måneder rejser jeg til Cameroun. Du tænker måske: “Cameroun? Hvor er det nu liiige det ligger? Og er det ikke noget med, at Eto’o kommer derfra?”, men jeg håber, at jeg gennem mine oplevelser og erfaringer kan give, hvem der end læser med engang imellem, et lidt større indblik i, hvad landet ellers har at byde på.
Mit navn er Line Kruse Søndergård og i de næste fem måneder vil Garoua i Cameroun danne rammen for min hverdag. Jeg rejser sammen med min veninde Solveig Schou Hansen ud som volontør for “Afrika in Touch” i samarbejde med "Mission Afrika", og vi vil være tilknyttet projektet “Pearls of the Street”. Projektet blev oprettet i 2009, og i samarbejde med den lokale kirke hjælper de gadedrenge til at få en ny start på livet, og det er dette vi skal ned og være en del af. Derudover skal vi hjælpe med at undervise i engelsk på et lokalt college. Gennem hele livet oplever vi ting, som efter et stykke tid vil være minder og erfaringer, vi kan tage ved lære af resten af livet. Jeg håber meget på, at min tur til Cameroun både vil give mig oplevelser for livet, men jeg håber mindst ligeså meget på at lære mig selv og min himmelske Far bedre at kende – for han har lovet at tage med mig!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar