… for du kommer ikke hjem som den samme! Sådan sagde Jakob fra AfrikaInTouch i sin tid til min fremmødte familie efter udsendelsesgudstjenesten i januar, og nu er jeg ikke i tvivl om, at han havde ret. Efter fem måneder med uforglemmelige oplevelser, udfordringer, skønne børn og unge mennesker og en helt anden kultur, er jeg nu igen landet på dansk jord med meget mere viden om mig selv og om en kultur, der bare er helt anderledes end den danske.
 |
| Udenfor en lille kirke vi besøgte den sidste dag i Cameroun sammen med kirkepræsident Goyek. |
 |
| Ja, regntiden var så småt begyndt at komme, så brædder og små hop var nødvendige for at komme til og fra kirke. |
 |
| Her står vi sammen med Goyek lige før afgang til Danmark |
Den sidste uge i Cameroun blev
brugt på at sige ordentligt farvel, besøge naboer, ordne en masse i
gæstehusene, holde en lille farvelfest for drengene og forsøge at blive raske
til hjemturen. Da vi om fredagen sagde farvel til drengene, sad de alle klar på
deres træbænke foran deres hjem for at sige farvel. De sang et par sange og kom
alle forbi og sagde farvel til fire lidt trætte piger – og nogle med mere våde
øjne end andre. Selvom vi alle har prøvet at sige farvel før, så er det altså
bare noget andet at sige farvel til venner i Afrika. Man kan jo ikke lige sige:
”Vi ses snart” eller ”Kommer du også til Stines fødselsdag?”
At skulle konkludere, hvad jeg
har lært af min tur til Cameroun, er ikke noget, jeg vil kunne gøre allerede
nu. Der er en masse indtryk og oplevelser, der skal have lov at sætte sig og
erfaringer og ny tilegnede egenskaber, der skal bruges i praksis, men jeg
prøver alligevel at skrive et par eksempler på, hvad jeg har lært:
- Tålmodighed. Det er bestemt et af
de steder, hvor jeg er blevet udfordret allermest. I Cameroun tager man det
ikke så tungt, hvis et møde starter 1 time for sent, hvor vi derimod ville være
blevet meget frustrerede i Danmark, for så blev man jo nødt til at rykke resten
af dagens program. Af en eller anden grund når de alligevel altid alle de ting,
de skal, hvilket jeg stadig ikke helt forstår! Så da flyet til Billund var 2
timer forsinket, tænkte jeg bare: ”Nå ja, de flyver jo nok engang. 2 timer er
da ikke så slemt.”
- Det er fedt at have Gud med i din
hverdag. Det kan være, der lige skal sendes en tanke op, før du kører bil. Det
kan være du læser et fedt bibelvers og sender det til en ven. Det kan også bare
være du vælger at gå en tur og snakke med Gud og glædes over Hans underfulde
skaberværk.
- Gadedrenge er helt fantastiske og
giver en masse glæde i hverdagen. Og selvom mange af dem har en barsk fortid,
så har de stadig en livsglæde og en masse smil at give videre.
- Det er vigtigt at tage sig tid
til hinanden og tage sig af hinanden. I Afrika bruger man god tid på at snakke
med dem man møder. Hvis det så betyder du kommer for sent til noget, så går det
jo nok jf. punkt 1.
- Mange afrikanere har lidt – men
giver utrolig meget. Vi har besøgt flere forskellige familier og specielt et
besøg hos en af drengenes forældre gjorde stort indtryk. Vi ringede blot 10 min før vi kom derhen, og da vi kom var han så taknemmelig for at se os - og samtidig utrolig pinlig over ikke at kunne tilbyde os et måltid mad eller i det mindste noget at drikke. Han havde bestemt ikke meget, men ville give os det bedste fordi vi tog os så godt af den søn, han ikke selv havde midler til at opdrage og passe på.
- Firben er faktisk slet ikke så
farlige. I slutningen lagde jeg slet ikke mærke til dem!
- Jeg har lært at spise frisk fisk - og det er tilmed lækkert! Den tørre fisk er jeg dog ikke helt med på endnu...
- Vær dig selv og spring ud i nye
ting. Sommetider kommer du til at opleve fantastiske ting på den måde.
Men nu er jeg igen tilbage i det
danske land. Vejret har været meget blandet, og jeg er allerede i gang med mit
arbejde som cowboy og indianer i LEGOLAND. Hverdagen er så småt begyndt igen,
men denne gang med en meget mere glad pige fyldt op med en masse gode
oplevelser, der fremover vil præge min hverdag. Et nyt kapitel er startet, og hvis det kapitel i mit liv, kan blive
bare halvt så spændende som mine fem måneder i Afrika, så kan jeg næsten ikke
vente med at komme i gang!
Jeg håber, at bare et par er jer
har fået et indblik i, hvad Afrika har at byde på gennem bloggen – men man
bliver nødt til selv at opleve det.
Jeg vil nu sige farvel og tak for
denne gang – jeg er dog helt sikkert på, jeg vender tilbage til Afrika igen!
 |
| Med skønne venner på tur i lokalområdet. |
 |
| Lille Sigamle |
 |
| Afslutning på college. De bedste fra hver klasse fik overrakt gaver. |
 |
| En elev gav anledning til særlig stor jubel. Vi fandt aldrig helt ud af hvorfor! |
