Et helt nyt hjem

Til alle bekymrede sjæle: Vi er kommet godt herned, og vi har al baggage med os også!

Så har vi fået en lille smule net her i Afrika. Det trådløse net virker ikke lige i øjeblikket, men dem der ved noget om det, siger det kommer engang. Jeg har dog allerede erfaret at begrebet engang er en smule relativt i Afrika.

Men nu hvor du sidder her ved skærmen, så prøv lige at lukke øjnene – eller okay, du må godt åbne dem lidt – men forestil dig, at du ligger i en seng på et lille værelse. Strømmen er gået i nat, så loftviften, der hænger oppe i loftet, står helt stille. Meget stille! Kl. er 06.00 og hanen begynder at gale ude foran dit vindue for første gang, og hønen går lige i hælene på den og klukker – af en eller anden grund meget højere end danske høns. Du tænker nu: ”Jeg har virkelig brug for søvn”, og du vender dig derfor om på den anden side i håbet om bare at kunne sove en time mere. Men du tager fejl! Nu er gederne også vågnet op til dåd, og to af dem har valgt at lege fangeleg ude foran dit værelse - og af en eller anden grund bræger de også højere end danske geder. Du prøver en sidste gang at falde i søvn, men nu er solen altså stået op, og de varme stråler og lyset fylder dit rum. Da blæseren jo er gået i stå, er der derfor kun én ting, man kan gøre nu, og det er at byde dagen velkommen, og dermed begynde at vende sig til at blive et ægte morgenmenneske.

Omtrent sådan har mine to første morgener været her i Cameroun, og selvom det måske kan lyde hårdt for nogen, så er jeg vild med at være her. Ud over de ret ulækre firben, som jeg liiige skal vænne mig til, så er det meste hernede ret godt. Dog har jeg fået at vide, at jeg virker til at være en ret stærk og solid pige, så jeg skal nok lære ”to get used to them” – vi får se! Lige nu ved jeg for eksempel, at der er løbet en ind i vores køkken, men vi kan ikke finde den igen. Heldigvis er der ikke nogen i vores soveværelse. Tror jeg ikke…

Dette er et af de små firben. De lilla firben med orange
hoveder, har jeg ikke fået et billede af endnu.

I dag har vi været til vores første gudstjeneste i den Camerounske kirke, og det glæder jeg mig rigtig meget til at fortælle mere om – men jeg har fem måneder hernede, så jeg har god tid!

Kan I alle have det rigtig dejligt!

Kærlig hilsen fra Line

Fra Grindsted til Garoua

Så er bloggen oppe at køre!

Nu er jeg så småt begyndt at kunne se vejrudsigten fra mine første dage i Cameroun på DMI, så jeg tænkte, det ville være passende at skrive mit første blog-indlæg også.

Gad vide hvordan en temperaturforskel på 55 grader føles?

Nogen af jer sidder måske og tænker: Skulle du ikke af sted i morgen? Og jo, det var meningen i første omgang, men i Afrika (og alle andre steder for den sags skyld!) kan der sommetider komme ting i vejen, så det vil være mere hensigtsmæssigt at udskyde planerne lidt. Så lige nu sidder jeg herhjemme en uges tid endnu og nyder en kop varm kakao, alt imens sneen daler stille og smukt ned over Danmark. Jeg glæder mig utrolig meget til at dele oplevelser, tanker, liv og tro med jer, der har lyst til at læse med.

      Der er rigtig mange ting, jeg er spændt på, rigtig mange nye indtryk, der kommer til at skulle bearbejdes, og mødet med en ny kultur og nye mennesker bliver både spændende og udfordrende. Men - indtil videre vil jeg blot nyde resten af min kakao og sende et par varme hilsner til jer alle.